Specifik EPD-data møder generiske data: Nøglen til sporbarhed i din produktportefølje

Værdifuld klimarelateret information er ofte låst fast i statiske PDF-dokumenter, i forskellige formater og enheder og uden versionsstyring. Det skaber store udfordringer for opdatering og vedligeholdelse af miljøvaredeklarationer (EPD’er). Da EPD’er sjældent findes på artikelniveau (SKU), bliver koblingen til specifikke produkter endnu mere kompliceret. Resultatet er, at værdifulde data bliver svære at tolke, arbejde med og integrere i forretningssystemer (ERP) og bæredygtighedsrapportering.

Løsningen ligger i at forstå og strukturere de to datatyper, der tilsammen beskriver et produkts klimaaftryk (CO₂e): specifikke data (fra EPD’er) og generiske data. Denne tekst giver dig en introduktion til, hvordan de to datatyper skal spille sammen, for at I kan opnå ensartethed, sporbarhed og et komplet overblik over klimaaftrykket i jeres produktportefølje.

Hvad er klimadata?

For at kunne håndtere bæredygtighedskrav og rapportere klimaaftryk i jeres forretningssystemer, er det helt grundlæggende at forstå, hvad klimadata er. Klimadata beskriver et produkts klimaaftryk, typisk udtrykt som CO₂e (kuldioxidekvivalenter). Det er den standardenhed, der gør det muligt at sammenligne og beregne udledninger på tværs af en hel produktportefølje.

For at opbygge en komplet og sporbar digital database - som er helt nødvendig for aktører, der håndterer tusindvis af produkter - er man nødt til at læne sig op ad to primære datakilder:

• Specifikke data hentes fra et produkts miljøvaredeklaration (EPD). Det er den deklaration, som byggebranchen anerkender, og som følger standarderne ISO 14025 og EN 15804.
• Generiske data udarbejdes efter standardiserede metoder og er ofte baseret på gennemsnit eller beregnet for en repræsentativ produkttype, når specifikke data mangler. Kvalitet og sporbarhed kan variere meget.

Begge datatyper er nødvendige for at skabe et dækkende billede af klimaaftrykket i en produktportefølje.

Udfordringer: Hvorfor dagens klimadata skaber friktion

Selvom EPD’er er blevet den accepterede standard til at deklarere klimaaftryk, ender de i praksis ofte som en flaskehals, når data skal bruges i digitale arbejdsgange. For softwareleverandører og distributører, der skal integrere informationen i stor skala, er udfordringerne meget tydelige:

• Mangler artikelniveau (SKU): EPD’er findes ofte ikke på artikelniveau (SKU), hvilket gør koblingen til konkrete produkter i lageret eller databasen unødigt kompliceret.
• Versionsstyring er en udfordring: Data opdateres løbende, når produktionsprocesser ændrer sig, og det skaber en konstant udfordring med versionsstyring og datavaliditet.
• Mangel på standardisering: Forskellige enheder og standarder bruges på tværs af leverandører og markeder, hvilket kræver manuel oversættelse og sammenligning.x
• Låst i PDF-format: Den største udfordring er, at data som regel kun findes i statiske PDF-filer, hvilket gør det næsten umuligt at integrere dem smidigt og automatisk i forretningssystemer (ERP).

Resultatet? Værdifulde data bliver svære at forstå, arbejde med og udnytte i jeres forretningssystemer, projektdatabaser og bæredygtighedsrapportering.

Generiske data: Broen mellem videnshul og skalerbarhed

Generiske klimadata spiller en vigtig rolle, når der ikke findes specifikke EPD’er. De er nøglen for jer, der håndterer tusindvis af produkter, til at kunne skabe et komplet billede af klimaaftrykket i jeres produktportefølje.

Generiske data gør det muligt at tildele klimaværdier til hele produktporteføljer. Disse værdier er baseret på standardiserede og verificerede metoder, hvilket skaber den ensartethed, sporbarhed og sammenlignelighed, der er afgørende for klimaregnskab, udbud og produktvalg.

Det er vigtigt at huske, at formålet med generiske data ikke er at erstatte specifikke EPD’er. De fungerer i stedet som en ramme for transparens og bruges til at sikre, at hvert produkt får tildelt en repræsentativ klimaværdi baseret på fælles beregningsprincipper. For at generiske data for alvor skal gøre nytte, kræver det fuld sporbarhed – og at beregningerne udføres på en måde, der minder om en LCA (livscyklusvurdering).

Uanset om data kommer fra en specifik EPD eller fra generiske beregninger, er én ting tydelig: den digitale struktur er afgørende for at kunne skalere. At blive ved med at være afhængig af statiske PDF-filer, forskellige enheder og manuel håndtering er hverken en holdbar eller robust måde at arbejde på for aktører, der håndterer store produktvolumener.

Nøglen til succes er at håndtere begge typer klimadata på en måde, der sikrer ensartethed, sporbarhed og nem integration i jeres forretningssystemer.